Overfladeslibning bruges til at producere en glat finish på flade overflader. Det er en meget brugt slibemaskineproces, hvor et spindehjul, der er dækket med ru partikler (slibehjul), skærer fliser af metallisk eller ikke-metallisk stof fra et arbejdsemne, hvilket gør en flade af det fladt eller glat.
Overfladeslibning er den mest almindelige af slibefunktioner. Det er en efterbehandlingsproces, der bruger et roterende slibehjul til at udjævne den flade overflade af metalliske eller ikke-metalliske materialer for at give dem et mere raffineret look ved at fjerne oxidlaget og urenheder på arbejdsstykkets overflader. Dette opnår også en ønsket overflade til et funktionelt formål.
Overfladesliberen er sammensat af et slibehjul, en arbejdsholderindretning kendt som en chuck og et frem- og tilbagegående eller roterende bord. Chuck holder materialet på plads, mens det arbejdes på. Det kan gøre dette på to måder: ferromagnetiske stykker holdes på plads af en magnetisk chuck, mens ikke-ferromagnetiske og ikke-metalliske stykker holdes på plads med vakuum eller mekaniske midler. En maskinskruestik (fremstillet af ferromagnetisk stål eller støbejern) placeret på den magnetiske chuck kan bruges til at holde ikke-ferromagnetiske arbejdsemner, hvis kun en magnetisk chuck er tilgængelig.
Faktorer, der skal tages i betragtning ved overfladeslibning, er slibehjulets materiale og materialet i det stykke, der arbejdes på.
Typiske emner inkluderer støbejern og blød stål. Disse to materialer har ikke en tendens til at tilstoppe slibehjulet, mens de behandles. Andre materialer er aluminium, rustfrit stål, messing og noget plast. Ved formaling ved høje temperaturer har materialet en tendens til at blive svækket og er mere tilbøjeligt til at korrodere. Dette kan også resultere i et tab af magnetisme i materialer, hvor dette er relevant.
